Sikkerhed

Sikkerhedsseler:

Et af de spørgsmål om ældre biler, handler om sikkerhedsseler eller mangel på samme. Ældre biler, der oprindeligt er godkendt uden sikkerhedsseler, kan fortsat lovligt medtage passagerer på pladser uden sikkerhedssele – men aldrig børn under tre år.

Er der kun sikkerhedssele på forsæde, skal du placere barnet på forsædepladsen. Hvis barnet er under 135 cm, skal det sidde spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til alder, størrelse og vægt.

Er der ingen sikkerhedsseler i bilen, skal børn placeres på bagsædet. Og der må altså ikke medbringes børn under tre år.

Der er krav om seler ved forsæderne i biler indregistreret fra 1. juli 1969 og frem. Biler registreret fra 1. april 1989 og frem skal også have seler ved bagsædet.